X-Fit
X-Fit er en hård træningstime, der udfordrer dig på styrke, balance, stabilitet, funktionalitet og kondition. Deltagerne er stort set en ligelig fordeling af mænd og kvinder, og der er naturligvis også plads til begyndere. Timen er bygget op omkring øvelser med sjippetov, boxjumps, kropsophævninger i bar, kettlebells osv, og sætter samtidig fokus på fire hovedområder:
1. Fedtforbrændingen
Timen er sammensat, så du undervejs kommer op og rammer en høj puls fire-fem gange. Intensiteten er høj hele vejen igennem, men med en række krævende øvelser undervejs. Under udviklingen af konceptet har vi lavet en række tests, hvor fem personer forbrændte mellem 800-1.000 kcal på en X-Fit-time!
2. Styrken
I timen er der også lagt styrkemomenter ind med bl.a. kettlebells og egen kropsvægt. Det er også her, at du får mulighed for at ramme din maksimale belastning rent styrkemæssigt. Der er ikke tale om deciderede styrkeløft, men om øvelser hvor du arbejder intenst i et vist tidsinterval.
Dine muskler er altså belastet konstant på den ene eller anden måde, og der er indlagt momenter i timen, hvor der køres relativt få gentagelser med stor belastning. Det medvirker til, at din muskelmasse forøges, og at du bliver stærkere.
3. Core/Kropsstamme
Core-muskulaturen er din krops grundstamme, og træningen af den styrker både din holdning og mange af de muskler, som ikke bliver direkte trænet ved andre sportsgrene og discipliner. Mange af øvelserne med kettlebells samt helkrops-øvelser ind og træner din core. X-Fit kan derfor også ses som et supplement til andre sportsgrene og træningsformer.
4. Konditionen
Tempoet i timen er højt hele vejen igennem, og der bliver skiftet muskelgrupper og indlagt øvelser, hvor du skal op og ramme en høj puls flere gange. Det er konditionsmæssigt en hård måde at træne på, og derfor er der et stort udbytte at hente netop for konditionen.
Holdet er perfekt til dig, som ønsker en rigtig god all-round træning.