Line dance er en danseform, hvor det ikke er nødvendigt at have en partner at danse med, da dansen foregår på en linie. Danseformen kom til Danmark i ca. 1992 fra Amerika og England. Det hele startede i 1870’erne i Amerika, hvor bl.a. cowboys og jernarbejdere om aftenen gav sig til at spille musik efter fyraften, for at få tiden til at gå. Andre begyndte så at danse på lange rækker og linedancen var ”født”. Dengang dansede man til countrymusik, men i dag danses der faktisk til næsten alt musik, bare det er en form for glad musik.
Det kan fx være Shania Twain, Britney Spears, Tamra Rosanes, Shakin Stevens, Smokie og mange flere.
Dansene er bygget sådan op, at man har en del grundtrin og de bliver så sat sammen på forskellige måder, alt efter hvordan koreografen har bestemt det.